Det er vigtigt at skille sig ud – derfor lytter vi altid til jeres individuelle ønsker.
Vi kan tilbyde en bred vifte af muligheder til dig som kunde.
Har du brug for chokolade eller marcipan?
Vores chokolade produceres af naturens egne råvarer og pakkes efter bestilling. Derfor kan du være sikker på helt friske varer, med holdbarhed på minimum 6-9 måneder på langt de fleste produkter.
Chokoladen bliver forarbejdet efter originale opskrifter, og hvert enkelt stykke har været gennem op til 8 arbejdsprocesser inden det smelter på tungen.
Vores marcipanprodukter produceres i Danmark efter egne opskrifter. Alle råvarer produceres af kvalitetssikre producenter i Belgien, Italien og Spanien. Leverandører der er kendt for høj kvalitet, der blandt andet udmærker sig ved et højt kakaoindhold.
Hvis vores chokolade ikke er helt nok, så besøger vi fødevaremesser både i Danmark og i det meste af Europa flere gange om året, for at sikre os at vort lager er fyldt med de rigtige varer - til de rigtige priser. Vi udvikler også vore egne lækre varianter inden for bla. slikkepinde, chokoladedrageret lakrids og bolcher.
Netop vores egenproduktion er vi rigtig stolte af. Her har vi den højeste fødevaregodkendelse i EU; hvor vi også bruger de ypperste aromaer i vores bolche-produktion. Skulle du som privatperson have lyst til at prøve at lave din egen slikkepind, så kom forbi os i vores store butik i Blåvand og se om ikke vi har en produktion i gang.